TIL TOPPEN

MØD OS

FOTOS

AVISUDKLIP

2017

Program for LELLINGE-dagene 2017

Ændringer kan forekomme

Fredag:  AFTENHYGGE for byens unge (fra 16 år)

 

Kl. 18:00  Grillen tændes. Medbring selv din mad, og tilbered den på grillen. Dagli’Brugsen stiller tallerkener, bestik, glas og flutes til rådighed..

 

Kl. 19.00 – 01.00 Musikken tændes, og I kan sidde og snakke, hygge og grine. Der vil være sjove aktiviteter.

Bemærkninger: Dette er ikke en fest, men en fredagsbar, hvor formålet er, at byens unge kan lære hinanden at kende under hyggelige rammer. Der er mulighed for at købe sodavand. Der er opsyn hele aftenen af voksne, og der skal IKKE indtages store mængder af alkohol.

 

Aftenhygge for byens unge fra 16 år – info til forældre

 

Alle byens unge fra Lellinge inviteres til at møde hinanden og skabe relationer, under hyggelige rammer i festteltet på Stadion. Vi stiller en grill eller 2 til rådighed, og der er dermed mulighed for at starte med lidt fællesspisning. De unge medbringer selv kød til grillen, og evt. grøntsager/salat. Dagli’Brugsen sørger for service og flutes. Der kommer lidt blomster og stearinlys på bordene.

 

Kl. 19.00 starter vi musikanlægget op, men volumen holdes nede – de unge skal snakke og grine, ikke feste. Vi sørger for der er lidt aktiviteter at ryste dem sammen med, i form af spil og lege, som er tilpasset aldersgruppen. Der er vil blive solgt øl og sodavand til rimelige priser, og de unge må gerne tage alkohol med, men det er forældrenes ansvar, at sikre, at de unge ikke har mere med, eller køber mere, end der er aftalt hjemmefra. Der vil være opsyn af minimum 2 voksne hele aftenen. Der er adgang til toilet.

 

Festen er som udgangspunkt for byens unge! Det kan være svært at møde op alene, hvis man nu ikke kender så mange, så man må gerne tage en ven eller to med. Men vi er ikke interesseret i, at der inviteres større grupperinger med fra andre byer.

Dagli’Brugsens Sommerfest

 

Dagli’Brugsen Lellinge holder sommerfest lørdag den 19. august 2017 kl. 18.00 – 00.00 Festen foregår på Brugsens parkeringsplads.

 

Der sælges billetter til fællesspisning i Dagli’Brugsen Lellinge indtil den 12. august 2017. Billetterne koster kr. 100,- for voksne og kr. 50,- for børn. Efter maden spiller Palles Band op til fællessang og dans.

Loppemarked

 

Du kan købe en stand til vores loppemarked. Den koster kr. 50,-, og alle pengene går udelukkende til mad og drikke, til de frivillige der igennem dagen sørger for at passe boder, tømme skraldespande osv.

Der er ingen begrænsning på størrelsen af din stand, men du medbringer selv bord, pavillon osv. Du må sælge alt fra legetøj, brugt tøj, dine egne kreationer eller frugt og grønt fra din have. Der er ikke mulighed for strøm. Reservér en plads allerede nu på: info@lellingedagene.dk. Betaling sker kontant eller ved MobilePay på dagen.

Formålsvision

 

 

LELLINGE-dagene er en frivillig organisation opstået i 2016, drevet af frivillige kræfter i byen.

LELLINGE-dagene opstod med et ønske om at bevare en aktiv og attraktiv landsby.

Der har været udfordringer for byen med skolelukning, og derfor har vi taget initiativ til, at fastholde aktiviteterne i byen gennem bla. Idræts- og beboerforening.

 

LELLEINGE-dagene vil samle byens foreninger og aktive kræfter til samarbejde gennem kontinuerlige arrangementer over hele året. Vi vil samarbejde med erhvervslivet og institutionerne i byen, samt allerede etablerede foreninger.

Kronen på værket er den årlige byfest, som afholdes hvert år i uge 33. Festen strækker sig over 3 dage, hvor alle interesserede kan deltage aktivt. Vi samarbejder med alle der ligesom os, ønsker at byen skal bestå som en aktiv og attraktiv landsby i Køge.

 

Caroline & Joan

 

Mød teamet bag LELLINGE-dagene

JOAN SØRENSEN

CAROLINE BJERKAN

Medstifter

Medstifter

 

 

FOTOS - LELLINGE-dagene 2016

Fotos fra vinsmagning & fællesspisning

I samarbejde med Dagli’Brugsen, afholdt LELLINGE-dagene vinsmagning den 5/11-2016. Her blev der skænket skønne smagsprøver af vine fra ferieøen Mallorca. Smagningen blev krydret med fortællinger omkring flere vinbønder på øen, samt generelle tips omkring opbevaring og håndtering af vinen.

 

Den halvanden time der var afsat til disse skønne vine, gik forbløffende hurtigt - takke være Carina & Peter List, fra firmaet Mallorca Vine.

HVAD SKRIVER MEDIERNE

Klik på en af artiklerne og læs dem i stor udgave

Spørgsmål, idéer eller lignende, skriv da til: info@lellingedagene.dk

LELLINGE - dagenes sponsorer

Konsulentydelser til rigtige fornuftige priser - IT4SURE Lellinge Idrætsforening
Brugsen, coop, Lellinge dagligvarer

WEB-design: IT4SURE - 2017